Fra denne dato skifter loven navn til ”Lov om tv-overvågning,” hvilket er i fin overensstemmelse med indholdet. Den gamle lov, der altså gælder indtil 1. juli, har det udgangspunkt, at overvågning er forbudt, men at det er tilladt nogle få steder, f.eks. overdækkende butikscentre. Den ny lovs udgangspunkt er, at overvågning er tilladt.
Hovedindholdet i den ny lov:
 
Hvem må overvåge?
Pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomhed samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg.
 
Hvad må de overvåge?
Egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange.
 
Hvornår må man overvåge?
Når overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
 
Hvem må få optagelserne?
Billeder og lydoptagelser med personoplysninger (dvs. at man kan genkende personerne) må kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, eller hvis videregivelse følger af en lov, eller hvis videregivelse sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
 
Hvor længe må optagelserne gemmes?
Højst 30 dage.

  
De følgende forklaringer og uddybninger bygger på bemærkningerne til justitsministerens lovforslag, på debatten om lovforslaget i folketingssalen, og på en række ministersvar på spørgsmål fra Folketingets retsudvalg.
 
Når det gælder spørgsmålet om, hvem, der må overvåge, er der tilsyneladende ikke så meget at være i tvivl om. De områder, det er tilladt at overvåge på efter den gamle lov (f.eks. overdækkede butikscentre), er også med i den nye. Der er altså ingen steder, hvor man må overvåge i dag, men ikke må efter 1. juli. Områderne, der er defineret i den ny lov, skal fortolkes bredt. Når der står hotel- og restaurationsvirksomhed” i loven, omfatter det også f.eks. diskoteker og cafeer.
 
Når det gælder hvad, man må overvåge, er der ingen grænser defineret, f.eks. et antal meter fra butikkens indgangsdør. Justitsminister Lene Espersen har undervejs svaret retsudvalget, at det er helt bevidst, fordi man så risikerede at forbyde overvågning, hvor det er nødvendigt, eller at tillade det, hvor det er unødvendigt. Man skal bedømme den konkrete situation.
 
Når det endelig gælder spørgsmålet om hvornår, man må overvåge, er det helt centralt, at overvågningen skal være ”klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse,” som det udtrykkes i loven.
 
Det betyder i praksis, at der før enhver etablering af overvågning skal foretages en overvejelse om, hvorvidt det nu også er ”klart nødvendigt” af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
 
Der er ingen retningslinier for, hvordan en sådan overvejelse foretages, men det er ikke atomteknologi: Hvis forretningens personale siger, de føler sig utrygge efter et røveriforsøg i en butik et andet sted i byen, er det formentlig en relevant begrundelse for at etablere overvågning.
 
Man skal ikke spørge nogen myndighed før, man etablerer overvågning, og hvis nogle brokker sig, kommer man næppe i vanskeligheder, hvis man har husket at overveje, om overvågningen nu også er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, og har etableret overvågningen efter ønske fra utrygge ansatte.
 
OBS
I den ny lov gælder persondataloven for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
I persondataloven er der et krav om saglighed ved behandling af personoplysninger, og dette krav er vigtig, når det gælder tv-overvågning.
Det betyder, at man ikke må kigge på billederne fra tv-overvågningen, med mindre det er sagligt.
  
Et eksempel:
Hvis en butiksansat er blevet chikaneret eller overfaldet under sit arbejde, må butiksejeren kigge på optagelserne fra tv-overvågningen, så han er sikker på, at episoden er med på den billedsekvens, han afleverer til politiet.
Men hvis han har fået en køn, kvindelig elev, og gerne på overvågningsbåndene vil nærstudere den måde, hun svanser rundt i butikken på, er det ikke sagligt i persondatalovens forstand, og derfor må han ikke gøre det.
 
Endnu et eksempel:
Hvis man har overvågning i et butikscenter, må man ikke zoome ind på en person, med mindre det har et klart kriminalitetsforebyggende formål.
Det er naturligvis sagligt at videregive optagelser fra tv-overvågning til politiet. I den situation skal man aftale med politiet, om optagelser skal gemmes ud over de 30 dage.
 
Det kom ikke med i loven
 
Man skal ikke anmelde tv-overvågning til Datatilsynet eller andre myndigheder, før overvågningen etableres, og man skal ikke bruge en autoriseret installatør.
Begge dele blev undervejs foreslået fra både politisk side og fra SikkerhedsBranchen, men kom altså ikke med i loven.
Datatilsynet har dog inspektionskompetence i forhold til privates behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Datatilsynet vil foretage inspektioner af anlæg, og har fået en ekstra bevilling hertil, men det vil være yderst få anlægsejere, der får besøg.
Ansvaret for, at tv-overvågningen foregår lovligt, er under den nye lov anlægsejerens, altså som i dag. Justitsministeren har bebudet en brochure med en vejledning om reglerne. 
 
LINK TIL SAMMENSKREVET RESUME